Forældresamarbejde

En vejledning til hvordan vi skaber et godt samarbejde mellem børn, forældre, trænere, bestyrelse og andre frivillige kræfter i Stevnsgade Basketball


Vi er så glade for, at flere og flere børn i Københavnsområdet vælger at spille basketball og særligt i Stevnsgade Basketball, som har en tradition for, at der er

plads til alle børn i fællesskabet. Flere børn betyder flere forældre, som har mulighed for at deltage aktivt i det frivillige foreningsliv, og det hilser vi varmt

velkommen.

Men det betyder samtidigt også flere meninger og holdninger. Vi oplever i stigende grad en forventning fra nye medlemmer om, at foreningslivet skal være

”noget for noget” på markedsvilkår. Det mener vi i Stevnsgade Basketball, ikke nødvendigvis er den rigtige vej for os. Vi ønsker i stedet, at det skal være ”noget for nogen” i fællesskabets navn.

Den frivillige tid under pres

Mere og mere af den frivillige tid går med et stigende antal mails og henvendelser fra engagerede forældre direkte til bestyrelsen. Det er uhensigtsmæssigt,

udmattende, og vi kan dårligt følge med. Vi oplever henvendelser om f.eks. placering af børn på specifikke hold, om andre børn på ens eget barns hold, om

andre forældre til andre børn, om sprogbrug under kampe, for lidt spilletid, klager over trænere osv. Mails og henvendelser er ofte udtryk for velmente, men

temmelig specifikke ønsker for eget barn, uden at man forholder sig til fællesskabet og det større billede. Og så kan det være rigtigt svært for os at finde

gode løsninger til gavn for alle.

Ikke desto mindre ser vi i Stevnsgade Basketball forældrene som en kæmpe ressource og deler passionen for alle børns velbefindende. Men vi vil også gerne sætte et par ord på, hvordan vi ønsker, at postgangen for henvendelser skal foregå, så vi frivillige har en chance for at kunne følge med.

Medansvar for fællesskabet

Som basket-forælder vil du måske opleve, at dit barn kommer hjem og har haft en dårlig oplevelse. Det kan også være, at du selv har oplevet noget, som du har brug for at sætte fokus på. Her er det vigtigt at adskille egne umiddelbare vurderinger og følelser fra fakta. Den ene parts vurdering og oplevelse kan præge situationen i en retning, som den anden part måske slet ikke kan genkende. Overvej derfor altid, hvad dit barn gerne vil have til at ske ud fra devisen: At dit barn er en del af et hold og et fællesskab, og at du som forælder har et medansvar for det fællesskab. Og husk: Uenighed blandt børn behøver ikke at føre til uenighed blandt voksne. Vær derfor ikke bange for selv at tage dialogen med den, du er uenig med. Samtidig vil vi gerne appellere til, at du som forælder undlader at omtale andre børn eller forældre på holdet negativt foran dit barn.


Men hvis det alligevel bliver nødvendigt at inddrage andre, er den trinvise rækkefølge for henvendelse denne:

1) Holdets træner og/eller holdleder

2) Sportsudvalget

3) Bestyrelsen

Hvis du henvender dig til klubben, opfordrer vi altid til en løsningsorienteret og konfliktnedtrappende tone og indstilling i kommunikationen.

I praksis betyder det blandt andet, at du:

- Undlader at bebrejde og kritisere andre

- Er varsom med at tolke, vurdere og generalisere

- Undlader at beskylde andre

- Undlader at tillægge andre skjulte motiver

I din kommunikation bør du derfor undlade at:

Tale i ’du’- sprog (”I trækker alting ned over hovedet på os”)

Afbryde

Virke ligeglad

Stille ledende spørgsmål

Være abstrakt

Fokusere på historik og fortid

Være personorienteret

En konfliktnedtrappende og løsningsorienteret kommunikation betyder derimod, at du:

- Tager afsæt i egne følelser og oplevelser og bliver på sin egen banehalvdel

- Respekterer andres oplevelser

- Giver plads til andre(s) opfattelser og værdier

- Anerkender andre perspektiver og årsagssammenhænge

- Tager ansvar


I din kommunikation bør du derfor stræbe efter, at:

Tale i ’jeg’- sprog (”Jeg har brug for at blive spurgt en anden gang”)

Lytte til ende

Virke interesseret

Stille åbne spørgsmål

Udtrykke sit ønske

Være konkret og orienteret mod fakta

Fokusere på nutid/fremtid

Gå efter problemet

Stevnsgade Basketball klub er en frivilligt drevet forening, der skaber sociale fællesskaber med basketball. Hvis fællesskabet hele tiden er til diskussion ved den

mindste uenighed, bliver det svært at skaffe frivillige trænere, bestyrelsesmedlemmer, frivillige til dommerbord m.m. Vi ønsker et blomstrende fælles foreningsliv, hvor vi sammen skaber det fedeste og tryggeste miljø for alle børn, som spiller basketball her i Stevnsgade Basketball.

Kontaktoplysninger:


Træner(e) og holdleder(e):

Du kan finde mailadresse til dit barns træner på www.sbbk.dk under menupunktet: ”Holdene”. Du kan finde holdleder(e) til dit barns hold i Holdsport under “Medlemmer”. Her finder du også trænerne.

Sportsudvalget:

Anna Carmen: annacarmen@stevnsgade.com

Jakob: jakob@stevnsgade.com

Bestyrelsen:
Samlet: stevnsgade@stevnsgade.com

Husk at følge den trinvise rækkefølge. Så en evt. uoverensstemmelse kan ordnes så lokalt og hurtigt som muligt. Skriv aldrig til Rikke om denne slags, og ved henvendelse til bestyrelsen bedes ønsket om en samlet henvendelse respekteret.

På forhånd tak

Bestyrelsen